Hvad er symptomer på demens?

Hvad er symptomerne på demens?

Hvornår man er glemsom og hvornår der er tale om sygdom – det er ikke altid helt enkelt at se. Ved demens bliver hukommelsen og andre intellektuelle funktioner svækket over tid. Nedenfor er nogle typiske symptomer på demens.

Problemer med at huske
Vanskeligheder med at strukturere og planlægge
Svært ved at bevare overblikket
Ting forsvinder
Ting dukker op, hvor de ikke normalt skal være
Besvær med at udføre velkendte opgaver
Sproglige problemer (ordfindingsbesvær)
Usikker orientering
Nedsat dømmekraft og situationsfornemmelse
Forandringer i humør og væremåde
Ændringer i personligheden og ringere impulskontrol
Mangel på initiativ

Hvad er demens?

Demens er ikke kun én ting, men demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der rammer dele af hjernen, som så ikke længere fungerer. Ofte medfører det at man får svært ved at huske og fungere i hverdagen. Demens bliver gradvist værre og værre, og det er især ældre, der bliver ramt. Den mest almindelige form for demens er Alzheimers sygdom (ca 62%)

Demens er det man kalde en organisk psykisk lidelse, det vil sige skader i hjernen, for eksempel forårsaget af ulykker, eller sygdomme i hjernen som skyldes degenerative forandringer, hjernesvulster eller svær epilepsi.

Rammes man af demens, har man ofte svært ved at huske, og man har svært ved at fungere i hverdagen. Så man har ofte brug for støtte, især til strukturelle ting. Mange med demens har også problemer med at koncentrere sig og orientere sig. Og mange trækker sig tilbage socialt, fordi de ikke længere helt forstår, hvad der foregår omkring dem og det gør dem utrygge og forvirrede. Så fjernbetjente hjælpemidler i form af en elektronisk kalender eller beskeder så pårørende, der bor lidt væk kan hjælpe og aflaste, kan være af stor værdi. Mange ændrer personlighed og kan blive urolige eller reagere aggressivt og med vrede.

Demens kommer ofte snigende og til en start kan det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Men efterhånden bliver det mere og mere klart. Sygdommen rammer især ældre, men yngre mennesker kan også få demens. De to mest almindelige form for demens er Alzheimers sygdom og vaskulær demens.

Demens kan ikke helbredes, men der findes i dag 4 slags medicin, som kan udskyde eller mildne flere af de symptomer, som følger med sygdommen. Læs alt om de 4 typer demensmedicin og deres bivirkninger – (klik her)

Hvorfor får man demens?

I de fleste tilfælde ved man ikke hvorfor man udvikler demens. De nyeste undersøgelser (klik her) viser dog, at både vores gener og livstil kan have betydning for, hvem der udvikler demens.

Overvægt, manglende motion, rygning, forhøjet blodtryk, diabetes er alle risikofaktorer i forhold til at udvikle demens. Desuden er der også en sammenhæng mellem kort eller ingen uddannelse, social isolation og depression og det at udvikle demens. Og så kan hørenedsættelse, hjernerystelse og luftforurening være risikofaktorer i forhold til at udvikle demens ifølge nyere forskning.

Også generne kan spille en rolle for, om man udvikler demens. Alzheimer er den mest almindelige type demens, men arveligheden for denne sygdom er kun 1-3 procent, hvorimod arveligheden er 40 procent ved frontotemporal demens, som til gengæld er en sjældnere demenstype.

Hvad er forskellen på typer af for demens og deres symptomerne?

Der findes mere end 200 typer af demens, men de 4 mest almindelige er:

Alzheimer (62%)

Alzheimer er en hjernesygdom, der nedbryder hjernen og den rammer især ældre mennesker. 62 procent af alle med demens har Alzheimer. Symptomerne er ofte; glemsomhed og problemer med at finde ord. Man har svært at huske navne selv på personer, selvom man har kendt dem hele livet. Det kan også være svært at huske navne på helt almindelige dagligdags ting. Og så er korttidshukommelse ofte svækket. Så det der lige er sket, kan man ikke rigtig huske. Så simple beskeder, bliver glemt, og derfor er det ofte en god idé at have huskelister, vel og mærke huskelister, der ikke kan blive væk. Så en tavle, gerne elektronisk, der ikke kan slettes og som kun betjenes af andre, er god løsning. Efterhånden som Alzheimers udvikler sig, kan der også ske ændringer i følelsesliv, temperament, og personlighed. Personer, som før var udadvendte, aktive og sociale, kan indesluttede, irritable og passive og så oplever man ofte at humøret kan svinge

Vaskulær demens (17%)

“Vaskulær” er betegnelsen for det, der har med kar at gøre og vaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning. 17 procent af alle med demens har vaskulær demens. Vaskulær demens kaldes også for blodpropsdemens eller kredsløbsbetinget demens. Symptomerne er forskellige fra person til person og afhænger af, hvilket områder i hjernen, der er påvirket. Ud over generelle demenssymptomer som glemsomhed, koncentrationsbesvær og problemer med sproget eller med at finde vej, kan man også få nedsat kraft eller lammelse i den ene side af kroppen, føleforstyrrelser og hos nogen indskrænkning af synsfeltet. Mangel på initiativ, langsomme bevægelser eller langsomt mentalt tempo er andre typiske symptomer. Følelseslivet kan også ændre sig, så man lettere bliver rørt eller har let til tåre.

Symptomer ved vaskulær demens kan være:

Lammelser eller nedsat kraft i den ene side af kroppen
Mangel på initiativ
Træghed i tanke og tale
Langsomme bevægelser
Gangbesvær
Ufrivillig vandladning
Tristhed og depression.

Livstilsfaktorer har stor betydning for udviklingen af vaskulær demens, fordi denne demensform har sit udspring i blodpropper eller blødninger i hjernen.

10 procent af alle med demens har både Alzheimer og vaskulær demens.

Lewy Body demens. (4%)

4 procent af mennesker med demens rammes af Lewy Body demens. På samme måde som med Alzheimer sker en gradvis nedbrydning af hjernen. Ud over demens kan sygdommen også medføre bevægeforstyrrelser, der kan minde om symptomerne ved Parkinsons sygdom. Lewy Body demens kan også medføre synshallucinationer og for nogle udfald i tid, så de har kortere periode som de ikke husker.

Du kan læser om andre klassiske demensformer og symptomer her – (klik her)

Hvad er de andre demensformer og deres symptomer?

Huntingtons chorea er en arvelig sygdom, som medfører omfattende degenerative forandringer i hjernen med ufrivillige rykvise eller drejende bevægelser. Det er i de senere år lykkedes at påvise det defekte arveanlæg, og det er i dag muligt med ret stor sandsynlighed at afgøre, om slægtninge er bærere af arveanlægget og derfor vil få sygdommen.

Parkinsons sygdom, rystelammelse, kan undertiden ledsages af en moderat demenstilstand ved de mere fremskredne former.

Picks sygdom er en degenerativ hjernelidelse, der især angriber pandelapperne.

Creutzfeldt-Jakobs sygdom medfører svære hjerneforandringer, som i løbet af kort tid fører til svær demens og til døden. En variant heraf er den såkaldte kogalskab eller BSE (Bovin Spongioform Encephalopathi).

Personer med AIDS kan udvikle en demenstilstand som følge af en direkte infektion af hjernen med HIV-virus.

Demens kan endvidere ses ved en række andre sygdomme som fx epilepsi, dissemineret sklerose, B12-vitaminmangel, udtalt nedsat stofskifte eller ved ulykker og forgiftninger med svære hjerneskader til følge.

Langvarigt alkoholmisbrug kan også føre til demens. Det kan både skyldes selve alkoholen, dårlig ernæring og eventuelle hjerneskader efter fald i beruset tilstand.

Hvordan udvikler en demenssygdom sig?

Demens udvikler sig som ofte gradvist og langsomt. Til en start er det være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Personligheden kan forstærkes og ændre sig, og efterhånden bliver det mere og mere klart at noget ikke er som det plejer, hukommelsesproblemer alene anses dog ikke for demens – det kan ramme alle.

Over en periode, ofte flere år, bliver man mere og mere glemsom. Til en begyndelse er forringelsen af de mentale funktioner ikke så tydelig og heller ikke umiddelbar til at skelne fra almindelig forvirring, alder og glemsomhed. Men efterhånden som hverdagen driller mere og mere det tydeligt for familien og tætte venner, at der er tale om en sygdom.

Hos nogle forværres tilstanden relativt hurtigt over 2-3 år, mens den hos andre er langsommere og udvikler sig over 8-10 år. Og hos nogle kan sygdommen få et endnu længere forløb. Demens bliver værre og værre med tiden. Det anslås, at demens er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. En person med en demensdiagnose dør i gennemsnit 5-8 år efter, at diagnosen er stillet.

Kan jeg blive behandlet for demens eller symptomerne?

Som udgangspunkt kan Demens ikke helbredes. Men i nogle tilfælde kan medicin lindre symptomerne. Og der kan generelt gøres meget for at bedre hverdagen og forløbet for både den demente og de pårørende. Omsorg, pleje og tryghed er vigtige elementer, hvor især de pårørende kan spille en stor rolle. Man ved at daglig støtte, struktur og hjælp kan skabe tryghed. Og det er vigtigt at beskytte den primære omsorgsperson, da denne pårørende bliver mere og mere belastet af situationen. Derfor kan det være en fordel at anskaffe sig hjælpemidler, der også virker fra distancen, så andre kan hjælpe. (klik her)

Mange er ikke klar over at en rigtig diagnose er det vigtigste for at du kan få den rigtige behandling – så det bedste råd er at gå til den praktiserende læge. Dårlig hukommelse kan skyldes andet end demens. Derfor er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose. Når man har en officiel diagnose kan man få den rigtige behandling og støtte. Uanset om det er demens eller ej.

Den praktiserende læge, vil eventuelt henviser til en videre undersøgelse på hukommelsesklinikken. Det kan være nødvendigt med en undersøgelse hos en neuropsykolog for at vurdere, hvilke hjernefunktioner, der er ramt og i hvor høj grad.

En CT-scanning eller MR-scanning bruges ofte for at få billeder af hjernens struktur. Og der tages ofte flere scanninger med ca 6 mdr. mellemrum, for at fastslå om der er tale om ændringer i hjernen. Scanningen kan også være med til at fastlægge typen af demens og udelukke andre sygdomme. Begge dele er lige vigtige for at få den korrekte behandling.

Hvordan er livet med demens?

I begyndelsen kan demens nemt forveksles med almindelig glemsomhed. Men efterhånden kommer der flere og flere symptomer til. Hukommelsen svigter mere og mere, og det bliver sværere og sværere at holde styr på, hvilken dag det er, hvilket årstal vi er i, eller hvad der skete for 5 minutter siden. Både medicin og moderne hjælpemidler kan udsætte og især aflaste situationen omkring hukommelsesbesvær. Men efterhånden er også erindringerne fra gamle dage væk og til sidst kan selv ikke nære familiemedlemmer genkendes. Du kan her læser en fantastisk artikel om hvordan identiteten ændre sig ved demens. Om hvem var og hvem man bliver (klik her)

I starten kan mennesker med demens måske godt mærke, at de ikke husker så godt og ved også godt at noget ikke er helt som det burde være. Netop derfor oplever nogle, at bliver depressive i den første fase. Efterhånden, som sygdommen skrider frem, har man som regel ikke længere nogen fornemmelse af det.

Når man er dement, kan man have svært ved at overskue at være sammen med andre, og man kan miste evnen til at forstå andre. Og det kan gøre én utryg, bange og forvirret, når man ikke længere helt forstår, hvad der sker omkring én. For nogle er det utrygheden, men for andre viser det sig også ved en aggressiv eller udadreagerende adfærd. Nogle bliver vrede og skælde ud eller reagere fysisk. Andre bliver urolige eller har svært ved at kontrollere deres adfærd og opføre sig uhæmmet eller uden situationsfornemmelse. Ændringer i adfærden kan også skyldes en svigtende evne til at styre impulser, fordi hjernen gradvist bliver nedbrudt.

Nogle oplever vrangforestillinger og hallucinationer. Vrangforestillinger er ideer og oplevelser, der ikke har hold i virkeligheden, men som personen med demens oplever som sande. Det kan fx være en ubegrundet frygt for, at andre har ondt i sinde eller vil stjæle personens ting. Hallucinationer er sanseoplevelser, som kun opleves af personen med demens. Fx at se syner af mennesker eller dyr eller at høre stemmer fra nogen, der ikke er til stede.

Hvad gør man som pårørende?

Pårørende spiller en stor rolle i forhold til at støtte og hjælpe. Men det kan være forbundet med en stor belastning og der er mange følelser forbundet med at passe et mennesker, hvis personlighed forandrer sig. Det er vigtig at passe på sig selv – bliver man som primær pårørende syg, så er der to personer, der kræver pleje og omsorg.

Gode råd – hvis du er pårørende:

Sæt dig ind i sygdommen
Giv tryghed og omsorg, men husk også dig selv
Undgå at skælde ud eller irettesætte
Udtryk dig kort og præcist og bevar øjenkontakt.
Vis gerne nogle ting som vækker minder
Vis gerne billeder, hvor der er forklarende tekst på
Undgå situationer med mange mennesker eller nye steder