Demensmedicin – hvad er bedst?
Kan demens kureres med medicin?
Mere end 200 forskellige sygdomme kan medføre demens, men der er kun to typer af demensmedicin. Nu skulle man tro, at eftersom demens er verdensomspændende sygdom, og at alle prognoser helt entydigt peger på at vi skal finde en kur, der helbreder demens, så er en sådan kur lige om hjørnet. Gennembruddet må være tæt på – skulle man tro. Men sandheden er desværre en anden. Det sidste præparat, der kom i handel er helt tilbage i 2003 (Memantin), siden da har verden ikke set nogen ny demensmedicin. Det seneste bud er er fra den amerikanske medicalvirksomhed Biogen, der er kommet med en udmelding om, at de måske har et produkt, der kan bremse udviklingen, men altså stadig ikke noget der kan kurere demens.
Hvad findes der af demensmedicin?
Først og fremmest er det vigtigt at huske at en medicinsk behandling midlertidig kan forsinke demenssygdommens udvikling, men ikke stoppe den, men så meget desto mere er god grund til at opsøge sin egen praktiserende læge. Med en diagnose i hånden, har du også langt bedre muligheder i relation til hjælp, støtte og en række juridiske aspekter.
Dernæst skal du huske på at en medicinsk behandling af demens ikke kan stå alene, men at det er et supplement til pleje og omsorg.
De to typer af medicin der findes er:
- Type 1: Lægemidlerne donepezil, galantamin og rivastigmin virker i princippet på samme måde. Alle tre kan føre til bedring af en række symptomer på demens. Fælles for alle tre lægemidler er at de for gruppen af let til moderat demente har effekt for 50% vedkommende. Lægemidlerne virker på hukommelse, sprog, opmærksomhed og til at klare de almindelige ting i dagligdagen
- Type 2: Memantin, virker lidt anderledes. Dette middel anvender man især til at behandle Alzheimers demens af svær grad
De fire lægemidlerne kan udskyde og mildne symptomerne ved demens, men de kan ikke helbrede eller stoppe sygdommen på sigt. Hos de fleste kommer symptomerne tilbage efter 1-3 års behandling, men det varierer fra person til person.
Værd at vide – årsag og bivirkninger!
To ting, som mange ofte glemmer:
- Bivirkninger og
- Andre årsager til sygdom.
Lad os starte med den sidste; andre årsager. Som udgangspunktet skal du altid sørge for at afdække de rigtige årsagen til symptomerne og adfærdsforstyrrelserne og dernæst fokusere på at forebygge eller afhjælpe de problemer, der har udløst symptomerne. Og her er fagpersonale, altid den rigtige indfaldsvinkel. En simpel blærebetændelse kan f.eks. medføre en forvirringstilstand, der minder om demens, men en blærebetændelse er en simpel lidelse med en lige så simpel behandling.
Så er der bivirkninger. Er der for eksempel tale om Alzheimers, så er der en række lægemidler, der kan hjælper. (Se nedenfor). 25% oplever en forbedring, 50% oplever ingen forandring og 25% får en forværring. Nogle typer af lægemidler, kan give generende bivirkninger; kvalme, søvnbesvær, inkontinens etc Man kan derfor også oplever væsentlige forbedringer, ved at skifte fra et præparat til et andet, så bivirkninger formindskes.
Værd at vide om hjælpemidler
Der en række hjælpemidler, som kan gøre hverdagen lettere for både den syge og de pårørende; Alt-i-en-løsning Demenskalendere, Pilledosering med hukommelse, GPS o.s.v. og her er kommunernes hjælpemiddeldatabasen en stor hjælp. Endelig er der i alle landets kommuner mulighed for at få hjælp fra en visitator eller demenskoordinator.
I artiklen; De bedste hjælpemidler til demente finder du en gennemgang af de bedste og mest anvendelige hjælpemidler til mennesker med demens. Mulighed for tilskudsordninger og hvor du kan se og afprøve diverse hjælpemidler. Artiklen gennemgår og tester produkter fra landets førende centre for hjælpemidler og beskriver hvad de har bedst erfaring med.
- Hjælpemidler til mennesker med demens; hjælpemiddel databasen
- Alt-i-en-løsning, demenskalender med både videoopkald, fotos, kalender og fri licens; Demenskalender
Hvilken type demensmedicin er bedst?
Det vil variere fra person til person, men nedenstående retningslinjer er gode at huske på:
Alzheimers sygdom
Donepezil er godkendt til behandling af let til moderat-svær Alzheimers sygdom.
Galantamin er godkendt til behandling af let til moderat (middelsvær) Alzheimers sygdom
Rivastigmin er godkendt til behandling af let til moderat (middelsvær) Alzheimers sygdom
Memantin er registreret til Alzheimers sygdom i moderat til svær grad.
Vaskulær demens
Ved vaskulær demens er effekten af de 4 godkendte lægemidler tvivlsom. Demens forårsaget af blodpropper vil primært behandles med henblik på at nedsætte risikoen for flere blodpropper. Ofte via blodtryksregulering, kolesterolsænkende behandling, behandling af sukkersyge, rygestop, kost, motion, m.v.
Lewy Body demens og Parkinsons sygdom
Rivastigmin kan anvendes til patienter med Lewy body demens eller demens ved Parkinsons sygdom i let til moderat grad.
Frontotemporal demens
Der er ingen specifik medicinsk behandling af frontotemporal demens. Men lægemidler mod depression og uhæmmet adfærd kan være en hjælp. Effekten på øvrige typer af adfærdsforstyrrelser er dog begrænset. Antipsykotika har begrænset effekt og her bør man tænke på risikoen for bivirkninger.
Medicin mod uro
Den demente kan ændre adfærd og det er ofte vanskeligt at håndtere for andre og for den demente selv. Den ændrede adfærd kan i enkelte tilfælde behandles med medicin. Det gælder først og fremmest hallucinationer og vrangforestillinger.
Den typer af medicin, som bruges mod ovenstående er såkaldt antipsykotisk medicin og der er ofte mange bivirkninger. Så det skal bruges med omtanke og forsigtighed og altid under løbende kontrol fra lægen. Dosis skal altid være så lav som mulig, og man skal kun behandles i så kort tid som mulig.
Mange bliver trætte og kan udvikle stivhed i kroppen. Det kan være vanskeligt at finde den rette balance mellem en for lille og en for stærk virkning. Lægemidler, som ofte bruges i disse situationer, er risperidon, olanzapin eller quetiapin.
Andre lægemidler
Et mildt sovemiddel kan af og til forsøges hos demente personer, som har ændret deres normale døgnrytme. Det er ikke sjældent, at personer med demens er deprimerede eller lider af angst.
Medicin mod depression (antidepressiv medicin) kan i nogle tilfælde bruges med held til at behandle depression og angst. De såkaldte SSRI-lægemidler vil være den første type præparat, som man behandler med. De giver færre bivirkninger hos ældre med demens i forhold til andre lægemidler mod depression.
Og sidst men ikke mindst – sørg for at opsøge jeres egen praktiserede læge til en begyndelse. Medicin i forbindelse med demens er i reglen noget der ordineres igennem speciallæger og via hukommelsesklinikken, og som et led i den samlede udredning. Men det hele starter hos den praktiserende læge
Vil du vide mere om demensmedicin, anbefaler vi at du læser mere på sundhed.dk
Gode internetsider med hjælpemidler og mere viden om demens:
Hjælpemidler til mennesker med demens; hjælpemiddel databasen
Fjernbetjent demenskalender med både videoopkald, fotos, kalender og fri licens; Demenskalender
Danmarks førende center for Demens; Videncenter for demens
Facebookgrupper:
Få gode råd som professionel behandler; Vidensdeling for plejepersonale
Gode råd fra andre pårørende; Netværk for alle os, der er pårørende
Hvis du vil vide mere om demens, så vil dette indlæg sandsynligvis interesse dig – Viden om Demens