Den perfekte julegave til mennesker med demens
Vare er blevet tilføjet til din kurv.

Demenstesten – hvad viser den og hvor får jeg hjælp? 

 

Demenstesten og 3 vigtige ting at huske på

Denne artikel indeholder 2 typer af demenstest; A) En kort vejledende test og B) En online test. Derudover er der en række gode råde og links til hvordan du får hjælp, hvis du mener du er ramt af demens. De bedste hjælpemidler til mennesker med demens (klik her)

Inden du tager en demenstest, er det vigtig at forstå, hvad den viser og hvordan den er forskellig fra den test du kan få hos din læge (en såkaldt MMSE test, ofte suppleret med en urskivetest)

1) Hvad undersøger en demenstest?

En demenstest undersøger 10 forskellige typer af kognitive funktioner, herunder; Orientering i tid, sproget, ens adfærd o.s.v.

2) Hvad vil en demenstest vise?

En demenstest giver dig en indikation af om du eventuelt skulle lide af demens. Det er altså ikke en diagnose. En egentlig diagnose stilles sammen med den praktiserende læge og hukommelsesklinikken.

3) Kan jeg stole på demenstesten?

Demenstesten er kun vejledende. En egentlig test bør foretages af en praktiserende læge eller en person fra hukommelsesklinikken som er vant til at vurdere alle typer af demens (læs mere om viden om demens)

Hvad skyldes alderdom og hvad er demens?

I Danmark er der hvert år ca. 8.000 mennesker, der får en demenssygdom. Der er nogle typiske advarselstegn på demens, men de samme tegn er også karakteristiske ved andre  sygdomme. Det være sig for eksempel; ubehandlet depression, stress eller B12-vitaminmangel. Hvis du genkender flere af nedenstående symptomerne, anbefales det, at du kontakter din læge. Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, og at en eventuel korrekt behandling sættes i gang så hurtigt som muligt. Mange er ikke klar over, at det kræver en diagnose for at en kommunen træder til, så der er mange grunde til at du bør lade dig teste hos din praktiserende læge, så hurtigt som muligt.

Den simple demenstest – 10 simple ting at holde øje med

1. Svækket hukommelse

  • Det er helt normalt at glemme en aftale eller en besked for så senere at komme i tanke om det.
  • Det er derimod ikke normalt at glemme, hvor man er på vej hen eller hvem, man lige har talt med.

2. De daglige rutiner driller

  • Det er normalt at glemme at lukke køleskabsdøren.
  • Det er derimod ikke normalt at slukke for køleskabet.

3. Sproget driller og tungen slår knuder

  • Det er helt normalt ikke lige at kunne komme i tanke om et bestemt ord.
  • Det er derimod ikke normalt at erstatte ordet, med et andet, der ikke giver mening.

4. Hvad dag er det og hvor er jeg?

  • Det er helt normalt at tage fejl af datoen eller ikke lige at kunne finde vej til nye steder.
  • Det er derimod ikke normalt at bytte rundt på dag og nat eller at fare vild i et område, man kender.

5. Dømmekraft

  • Det er helt normalt at glemme handsker til en kold dag.
  • Det er derimod ikke normalt at glemme, at det er vinter og tage sommertøj på udendørs.

6. Abstrakt tankegang

  • Det er normalt ikke altid at forstå meningen med et ordsprog.
  • Det er derimod ikke normalt at tage ordsproget helt bogstaveligt.

7. Hvor er ting henne?

  • Det er helt normalt at glemme, hvor man har lagt sine nøgler eller briller.
  • Det er derimod ikke normalt at lægge tasken i køleskabet eller handskerne i mikrobølgeovnen.

8. Humørsvingninger og adfærd

  • Det er normalt at blive ked af det eller at have en dårlig dag.
  • Det er derimod ikke normalt at have humørsvingninger, der opstår uden grund fra det ene øjeblik til det andet.

9. Ændringer i personligheden

  • Det er normalt at vores holdninger og synspunkter ændres gennem livet.
  • Det er derimod ikke normalt at man hurtigere bliver forvirret, er blevet mistænksom, tror andre stjæler eller bliver vred uden grund.

10. Mangel på initiativ

  • Det er normalt at man kan have en dag, hvor man har svært ved at komme i gang eller ”tage sig sammen”.
  • Det er derimod ikke normalt at være konstant passiv og hele tiden have brug for stikord, opmuntring og støtte for at komme i gang.

Husk demenstesten er vejledende og ikke en diagnose.

Hvor mange af de 10 simple ting i demenstesten kunne du genkende?

Tæl antallet af de 10 simple ting, som du genkender. Hver gang du kan genkende situationen tæller det for det 1 point.

Point 1-3

Du genkender få eller ingen af de symptomer, der sættes i forbindelse med demens.

Point 4-6

Du genkender flere af de symptomer, der forbindes med demens. Du kan overveje at  tale med egen praktiserende læge. Lægen kan foretage en mere uddybende test og vurdere om der er brug for yderligere udredning.

Point 7-10

Du genkender mange af de symptomer, der forbindes med demens. Du bør kontakte egen praktiserende læge. En lægen kan fastslå om du skal udredes for demens, eller om der er tale om andre årsager til at du oplever kognitive udfordringer. Faktisk er simple B12-vitamin mangel bare en af de årsager, som kan udvise de samme symptomer som demens.

Online demenstest

Hvis du scorede 7-10 point i den simple demenstest kan det være en god idé at anvende en online demenstest. Den er mere grundig, tager lidt længere tid, og kræver at I er to personer. Sundhed.dk har lavet en officiel online demenstest, som minder meget om type test du kan opleve hos din praktiserende læge.

Hvor kan jeg få hjælp?

Der er mange typer af information og internettet svømmer over med viden om demens. Vi har samlet de steder, hvor du kan få bedst hjælp også som pårørende. Der er gode råd om hjælpemidler og konkret viden om demens. Det kan være svært at klare alting selv, men mange har prøvet det før dig. Faktisk er der mere end 400.000 i samme situation. Rigtig mange deler deres gode råd om livet med demens og du kan gøre det samme.

Gode internetsider med mere viden om demens:

Facebookgrupper:

Som pårørende er du en vigtig ressource

Husk dig selv– som pårørende til et menneske med en demenssygdom, spiller du en vigtig rolle. Som sygdommen skrider frem, er der flere og flere opgaver. Følelsesmæssige og praktiske og det er ikke altid lige let. Der er risiko for at få stress, blive deprimerede eller selv brænde ud. Og gør du det, så er I to der er syge. Så husk dig selv – du er også vigtig!

Nyeste forskning indenfor demenstests

For nogle år siden kom der en ny type demenstest. Det er en demenstest, der ser på adfærd og meget tyder på at Danmark på et tidspunkt vil følge trop.

Den oprindelige demens test (MMSE) er fra 1975. Siden er den blevet justeret og sprogligt forbedret. Men i 2016 viste ny forskning at demens, ikke bare var en svækket kognitiv lidelse, men at demens kan spores i den måde vi opfører os på – altså vores adfærd. Særligt 5 områder kalder på opmærksomhed:

  1. Er personen blevet mindre spontan eller  aktiv? Er vedkommende eksempelvis blevet mindre tilbøjelig til at starte eller fortsætte en samtale?
  2. Er personen blevet mere nervøs eller bekymret? Ting der før var en daglig rutine – eksempelvis fødselsdage, besøg etc.?
  3. Er personen blevet mere opfarende,  aggressiv, eller irritabel, løber temperamentet lidt af med vedkommende?
  4. Har personen mistet interesse for det sociale? For venner, familie eller hjemmeaktiviteter?
  5. Er personen begyndt at tale om meget personlige eller private ting, som ikke tidligere blev diskuteret offentligt?