Er demens en arvelig sygdom?

Kan der være arvelig demens i familien?

Hvis man mistænker en arvelig demens, er det vigtigt at handle. Selvom demens er almindeligt blandt ældre, især dem der lever længe, behøver det ikke være arveligt, heller ikke selvom flere familiemedlemmer rammes. Men hvis tre eller flere i en direkte linje i familien har haft en demenslidelse eller symptomer på demens bør man kontakte sin egen læge.

Hvilke typer af demens findes der?

Der findes over 200 forskellige typer af demens, nogle af dem er arvelige. Vi har i detaljer beskrevet de mest almindelige typer af demens, deres klassiske symptomer og hvorvidt de er arvelige eller ej.

Hvordan kan jeg have arvet en demenslidelse?

Dit DNA er det grundlæggende arvemateriale. Det bliver givet videre fra forældre til børn i form af gener. Du har i omegnen af 20.000 forskellige gener. Du får så at sige 2 versioner af hvert gen, et fra hver af dine forældre. Hvert gen indeholder information. Hvis der er en fejl i et gen, kaldes det en mutation. Lidt populært kan man sige at er en fejl i opskriften.

Generne er placeret i nogle bestemte strukturer også kaldet kromosomer. I hver af vores celler har vi 23 par kromosomer – 46 kromosomer ialt. Nogle arvelige sygdomme viser sig kun, hvis begge kromosomer i et par har en mutation i et bestemt gen. Denne form kaldes også recessiv arvegang. Andre sygdomme viser sig, hvis blot det ene kromosom i parret har en defekt. Det kaldes dominant arvegang.

Hvilke typiske demenslidser findes der og er de arvelige?

Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens, men kun en lille procentdel, omkring 1-3%, af tilfældene skyldes direkte genetiske fejl. Man kan altså lide af Alzheimers både fordi man har arvet sygdommen, men den vil i langt højere grad opstå af andre årsager. Arvelig Alzheimer plejer at starte før man når 60 år, hvilket er anderledes end den ikke-arvelige form, der typisk opstår senere i livet.

Vaskulær demens

Vaskulær demens opstår på grund af problemer med blodforsyningen til hjernen, såsom blodpropper eller blødninger. Denne type af demens skyldes ikke direkte genetiske fejl. Dog kan nogle af de sygdomme, der øger risikoen for vaskulær demens, være delvist arvelige, eksempelvis diabetes og forhøjet blodtryk.

Frontotemporal demens

Frontotemporal demens er langt mere sjælden end Alzheimers sygdom. Denne sygdom medfører ændringer i personlighed, adfærd eller sprog. Cirka 40% af tilfældene af denne demenstype menes at være arvelige.

Huntingtons sygdom

Huntingtons sygdom er en arvelig, men sjælden form for demens. Den mutation, der forårsager sygdommen, er kendt. Sygdommen følger en dominant arvegang. Hvis man arver mutationen, vil man på et tidspunkt desværre udvikle sygdommen. Normalt ses sygdomme mellem 40-45 års alderen, men den genetiske kombination kan også betyde at sygdommen først meget sent bryder ud. Ved sent udbrud er symptomerne ofte færre.

Skal jeg lade mig teste for en arvelig demens? 

Det er et svært spørgsmål, hvorvidt man skal få foretaget en genetisk test eller ej. Det er en beslutning, der kræver grundig overvejelse, da viden om en sygdom kan have store konsekvenser for ens liv. Det er vigtigt at diskutere og tænke over, hvordan man vil håndtere den viden man får. Hvad nu hvis testen viser sig at være positiv, altså at man har et gensammensætning, der muligvis vil udvikle en arvelig demenssygdom. Og hvad hvis man selv har børn, skal de så vide noget, og bør de lade sig teste? Der er både for og imod.

• De følelsesmæssige omkostninger kan være høje og svære at forudse
• Er der en fejl i det genetiske materiale, kan det ikke ændres
• Demens kan ikke helbredes
• Behandlingen af demens kan kun dæmpe symptomerne
• Man får mulighed for planlægge sit live – det kan være i form af testamente, værgemål o.s.v.
• En tidlig diagnose kan give mulighed for en tidlig behandling

Gode internetsider med hjælpemidler og mere viden om demens:

Hjælpemidler til mennesker med demens; hjælpemiddel databasen
Det mest roste demenshjælpemiddel – fjernbetjent videoopkald, fotos og kalender til struktur og tryghed; Demenskalender med videoopkald
Du kan forebygge demens; Forebyg demens
Danmarks førende center for Demens; Videncenter for demens

 

Facebookgrupper:

Gode råd fra andre pårørende; Netværk for alle os, der er pårørende

Hvis du vil vide mere om demens, så vil dette indlæg sandsynligvis interesse dig – Viden om Demens