Forretningsbetingelser for abonnementer
Følgende forretningsbetingelser er gældende for kunder hos MoreMemo ApS, CVR-nr. 41210532. Forretningsbetingelserne er senest revideret den 23. februar 2024.
Bemærk, at forretningsbetingelserne for erhvervskunder (kommuner, institutioner etc.) på enkelte punkter adskiller sig fra de generelle forretningsbetingelser. Disse undtagelser er beskrevet til sidst i forretningsbetingelserne under overskriften “Erhvervskunder”.
Om at handle med MoreMemo
Du kan handle via hjemmesiden.
Sortimentet består både af produkter til enkeltkøb og af varer, som kan sættes i abonnement. Når en vare lægges i kurven på vores hjemmeside, fremgår det, om den pågældende vare er et abonnement. eller om den kun er tilgængelig som enkeltkøb. Priser på hjemmesiden er inklusive moms, afgifter, told m.m., medmindre produkterne er til erhvervskunder.
Kontrakten opbevares af MoreMemo, og du kan efter ønske rekvirere en kopi af den. Aftaler med MoreMemo ApS indgås på dansk eller tysk.
Abonnement, eller ændring af abonnement.
Pris for abonnement hos MoreMemo fremgår af hjemmeside. Abonnementer betales enten månedligt eller 1 gang årligt. Din bestilling er bindende for dig, når du har bekræftet købet og modtaget en e-mail om dette.
Opsigelse af abonnement
Opsigelse kan ske med 1 måneds varsel til udløb af abonnementet. Opsigelse kan dog tidligst ske til udløb 6 måneder efter tegning af abonnement, med mindre opsigelse sker indenfor de første 14. dage (fortrydelsesfristen). I tilfælde af fortrydelse (indenfor 14 dage, betales der kun for abonnement i 1 måned. Forudsat at alt MoreMemo udstyr er returneret.) Tegnes der abonnement for en ny periode (eksempelvis år 2, år 3 ….) er opsigelsesvarsel 6 måneder + indeværende måned. Ønsker du at opsige dit abonnement hos MoreMemo, skal dette ske via login på abonnementssiden: Klik her . Hvis du kun opsiger abonnementet pr. mail koster det 450,- kr i administrationsgebyr. Der ydes refusion af det resterende årsabonnement og tryghedspakke (minus indeværende måned og de bindende 6 måneder) senest 30 dage efter udløb af opsigelsesperioden til den tilknyttede betalingsmetode.
Refusion af resterende periode
Hvis der ønskes refusion af resterende periode, skal dette meddeles via mail: sales@morememo.dk Såfremt der ikke sendes en mail med ønske om refusion vil abonnementet fortsætte perioden ud. Vær opmærksom på at adgangen til MoreMemo lukker, når perioden udløber.
Betaling
Betaling sker via kreditkort.
Kortbetaling via fx dankort
- Vi trækker penge på dit betalingskort hver måneden i forhold til, hvornår du tegnede abonnement. Det forløber helt automatisk. Du ændrer dine kortbetalinger på siden for abonnementer: Klik her MoreMemo trækker penge på kortet, når varerne er sendt af sted til dig.
- Når du opretter dig som ny kunde, kan du kun vælge betalingskort. Man kan ikke betale med bankoverførsel.
Manglende betaling
Hvis vi ikke modtager rettidig betaling for et abonnement, sender vi 1. rykker med et gebyr på 250 kr. Hvis vi fortsat ikke modtager betaling indenfor en uge, sender vi 2. rykker og et endnu et gebyr på 250 kr. Samtidig stopper vi abonnementet og lukker for adgang. Ved fortsat udeblevet betaling lukker kontoen uden yderligere varsel. Bliver beløbet stadig ikke betalt vil vi i sidste instans overdrage sagen til inkasso, hvilket vil medføre yderligere omkostninger. For at få genopnået kontoen bliver der pålagt et gebyr på 350 kr.
Særligt om fortrydelsesret ved køb af abonnement
Ved køb af abonnement har du en fortrydelsesfrist på 14 dage fra købsdatoen. Fortrydelsesretten bortfalder dog såfremt du vælger at tage MoreMemo i anvendelse, i så fald vil de almindelige opsigelsesbetingelser træde i kraft.
Du skal inden udløbet af fortrydelsesfristen på 14 dage fra tegning af abonnement, selv opsige dit abonnement. Klik her . Hvis du kun opsiger abonnementet pr. mail koster det 450,- kr i administrationsgebyr
Har du afprøvet MoreMemo eller på anden vis taget produktet i brug, og fortryder indenfor de første 14 dage, fratrækker vi 1 måneds abonnement ved returnering. Returner du efter en måned, fratrækker vi 6 måneds abonnement (abonnement og evt. tryghedspakke).
Reklamation
Du har lov til at klage over fejl og mangler på en vare i op til to år efter, du har købt den. Købelovens mangelregler finder således anvendelse. Det gælder selvfølgelig kun, hvis det ikke er dig, der har behandlet varen forkert. Reklamation skal ske inden for rimelig tid.
Der tages højde for trykfejl.
Erhvervskunder
Erhvervskundernes forretningsbetingelser adskiller sig fra MoreMemos generelle forretningsbetingelser på følgende punkter:
- Erhvervskunder; kommuner tegner ikke individuelle abonnementer men i stedet Serviceaftaler (SLA).
- Priserne på serviceaftaler afhænger af antallet af MoreMemo-løsninger.
- Erhvervskunder kan betale med betalingskort eller betale via EAN Nummer.
- Erhvervskunders køb er undergivet købelovens regler om handelskøb. Erhvervskunder har således ikke fortrydelsesret eller andre forbrugerretlige rettigheder.
- For erhvervskunder er der 6 måneds garanti på MoreMemo.