Ramt af demens, smartphonen driller – løsningen: En demensvenlig telefon

Demensvenlig telefon – den komplette guide til tryg kommunikation

Når en person rammes af demens, bliver selv simple ting pludselig svære. Smartphones driller. Knapper forvirrer. Apps og koder skaber frustration. Mange pårørende søger derfor efter en demensvenlig telefon – men hvad betyder det egentlig?

Hvad er en demensvenlig telefon?

En demensvenlig telefon er en forenklet kommunikationsløsning, der gør det muligt for personer med demens at holde kontakt uden tekniske barrierer, uden små ikoner, uden kodeord og uden komplicerede menuer. En demensvenlig telefon skal:

• Være enkel
• Være overskuelig
• Ikke kunne “ødelægges”
• Give tryghed
• Kunne betjenes uden teknisk forståelse

En demensvenlig telefon er en enkel og tryg kommunikationsløsning, der gør det muligt for personer med demens at foretage og modtage opkald uden at skulle navigere i apps, koder eller tekniske indstillinger. Og det er en udfordring, fordi langt de fleste udbydere idag, kræver at man enten logger ind, eller som det mindste skal foretage sig menuvalg, f.eks. med at udvælge en bestemt person og det kan et menneske med demens ikke.

Hvorfor almindelige telefoner ofte ikke fungerer ved demens

Når man får en demenssygdom, mister man gradvist:

• Overblik
• Tidsfornemmelse
• Struktur
• Evnen til at navigere i menuer

En almindelig smartphone kræver:

• Hukommelse
• Logisk navigation
• Forståelse for apps
• Kodeord og opdateringer

Det skaber utryghed og konflikter.

Hvad skal en god demensvenlig telefon kunne?

✔ Fjernbetjening

Pårørende skal kunne styre den på afstand.

✔ Videoopkald uden login

Kontakt skal ske med ét tryk – eller helt automatisk.

✔ Ingen adgang til indstillinger

Kan man trykke på noget forkert – så sker det.

✔ Stabil internetforbindelse

Helst mulighed for SIM-kort.

✔ Struktur og dagsoversigt

Tydelig visning af dag, dato og aftaler.

Mere end en telefon – behovet for struktur

En af de største udfordringer ved demens er manglende struktur i hverdagen.

Mange trækker sig socialt, fordi:

1. De glemmer aftaler
2. De bliver utrygge i samtaler, nogle bliver flove også selvom det er gamle venner.

En løsning skal derfor ikke kun være en telefon – men også hjælpe med:

• Kalender
• Påmindelser
• Visuel støtte
• Social kontakt

MoreMemo – en udvidet demensvenlig løsning

1. MoreMemo er udviklet specifikt til mennesker med demens og deres pårørende.

   Den kombinerer:

   • 100% fjernbetjent demenskalender

   • Videoopkald

   • Fotos og beskeder

   • Dagsstruktur

   • Alarmfunktion

   • Mulighed for SIM-kort

   • Pilfingersikker opsætning

   Den viser kun én dag ad gangen – så man ikke kan bladre og skabe forvirring.

Hvem har glæde af en demensvenlig telefon?

• Personer med begyndende demens
• Mennesker med moderat demens
• Ægtefæller der er på arbejde
• Børn der bor langt væk
• Pårørende med behov for tryghed

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en almindelig senior telefon og en demensvenlig telefon?

En senior telefon har større knapper, men kræver stadig betjening. En demensvenlig telefon er designet til minimal brugerinteraktion og maksimal enkelhed.

Kan en person med demens selv bruge løsningen?

Ja – hvis den er korrekt designet. Den må ikke kræve login, apps eller navigation.

Kræver det WiFi?

De fleste løsninger kræver internet. Nogle kan bruge SIM-kort.

Kan flere pårørende få adgang?

Ja – de bedste løsninger giver delt adgang.

Der er mening med livet – også med en demenssygdom

Mange oplever, at deres sociale liv er blevet indskrænket. De kommer ikke så meget ud til kulturelle aktiviteter. Det kan være svært at holde fast i fritidsinteresser. Ægteskabet og hverdagslivet har i det hele taget forandret sig. Og det giver begge ægtefæller store udfordringer i forhold til at skabe sig et nyt livsindhold. Flere bekymrer sig meget om, hvad deres syge ægtefælle laver, når de ikke selv er hjemme. Hvordan har ægtefællen det med at være alene hjemme? Er han/hun ked af det? Keder han/hun sig og har svært ved at få tiden til at gå? Sover han/hun meget? Forlader han/hun hjemmet og kan måske ikke finde tilbage? Får man noget at spise? Og husker man at tage sin medicin? Der kan være mange ting at bekymre sig om, hvis den syge ægtefællen er alene derhjemme, mens man selv er på arbejde.

Med struktur kommer selvstændigheden tilbage

Her er struktur nøgleordet. Kendte fysiske rammer, faste rutiner og planlægning i hverdagen har stor betydning for genkendeligheden og overskueligheden, når man har demens. Jo mere genkendelighed og overskuelighed – jo mere tryghed og frihed har man. Og det kan være medvirkende til, at man bedre kan navigere i sin hverdag. Man kan gøre flere ting på egen hånd. Og man kan blive mere aktiv og udadvendt, når rammerne er til det. Og der skal ikke meget mere til end at hverdagen er ”skrevet ned”. Her nytter det ikke noget med huskelister og gule lapper. Den slags forsvinder, og det er umuligt for en demensramt person at kende forskel på den gule lap, der fortalte om vasketøjet i går, og så den gule lap, der fortæller om at drikke vand idag. Her er brug for en elektronisk 1-dags demenskalender, der tydeligt og uden mulighed for at skifte dag, fortæller, hvad skal der ske i dag! Og hvis demenskalenderen er fjernbetjent og flere kan dele adgang, så kan man også dele både opgaver, ansvar og den dårlige samvittighed.

Mange pårørende og deres syge ægtefæller oplever at selvstændigheden vender tilbage, når de får hjælp fra en demenskalender til at strukturere deres hverdag. Og lige så mange kan berette om at de gentagne konflikter er blevet færre.

Hvad betyder tid, når man er ramt af demens?

Tid er et fundamentalt begreb i vores erkendelse og ikke mindst i vores erkendelse af hvem vi selv er. For vi er alle den historie som vi selv kan fortælle. For et menneske med demens er identitet, og den historie vi kan fortælle om os selv, sat ud af spillet. Så langsomt forsvinder det mennesker vi engang kendte. Og hvorfor kan så mange pårørende berette om netop dette? Fordi tidsperspektivet for et menneske med demens, er holdt op med at virke. Tænk på tid som naturens metode til at undgå, at alting sker på en gang. Men for et menneske med demens, er det abstrakte begreb; tid netop sat ud af spillet. Alt starter på samme tidspunkt, og intet har en slutning. Så når mennesker med demens siger; ”det snurrer rundt i min hjerne” eller ”har I også svært ved at holde rede på det hele?” Så tænk på at tiden er sat ud af spillet og at alt sker på samme tidspunkt. Der mangler ganske enkelt struktur og tidsfornemmelse.

Man får pludselig meget tid alene derhjemme, som skal udfyldes, mens ægtefællen er på arbejde. Det kan være en svær situation, for hvad stiller man op med al den tid? Det er oplagt at tage sig af nogle af de daglige gøremål i hjemmet. Men mange af de små ting, der tidligere har været selvfølgeligheder
for én, kan være blevet sværere at håndtere. Det kan være helt praktiske huslige ting som at købe ind, lave mad, vaske tøj, gøre rent og andre opgaver, som tidligere bare har været rutine, men som nu er svære at overskue. (Vil du vide mere om demens, så læs her: Klik her)

Mange bliver frustreret og nogle aggressive

Flere med demens oplever, at sygdommen har frarøvet dem deres frihed. Tidligere fungerede man som et selvstændigt menneske, der kunne tage vare på sig selv og strukturere sin hverdag. Man kunne selv køre bil og påtage sig en del af forpligtigelserne i forhold til at få ens eget og familiens liv til at fungere. Det kan mange ikke længere. Demenssygdommen gør, at man bliver afhængig af andre mennesker – især ens ægtefælle og børn. Og det er meget frustrerende at blive afhængig af andre. En afhængighed, som man ikke har lyst til at have, men som er nødvendig for, at man kan fungere i hverdagen.

Uafhængig med støtte fra en demenskalender

Den afhængighed kan afhjælpes, hvis dagen får struktur og hvis flere hjælper til. På den måde er man ikke kun afhængig af et enkelt mennesker, ofte den primære omsorgsgiver, men man kan også hjælpe sig selv. Mange mennesker med demens ønsker at kunne klare sig selv og det piner dem at de hele tiden skal have hjælp. Mange bliver frustrerede og ofte viser det sig ved gentagne konflikter og der bliver sagt ting som sårer også selvom man godt ved, at det skyldes sygdommen, der ligger bag. Her kan en demenskalender være en stor hjælp. Hvis dagen er lagt i faste rammer, med en dagskalender, der beskriver, hvad der skal ske, hvem der kommer på besøg eller hvad tid man bliver hentet, så har den demensramte person et holdepunkt. Man skal ikke hele tiden spørge, og med en moderne demenskalender, vil der ofte også være en alarm, når en vigtig begivenhed melder sig – på sammen måde som man bliver mindet om en mødeindkaldelse el.lign.

Det er flovt ikke at kunne selv – eller er det?

Nogle føler det er flovt eller pinligt, at man har fået en sygdom, som betyder, at man ikke længere kan det samme som før, men man kan jo ikke gøre for, at man har fået demens. Et af problemerne i denne sammenhæng er, at demens er en usynlig sygdom. Så derfor er det vigtigt, at man selv er åben om sin sygdom og fortæller andre mennesker, hvad man fejler, og hvordan man har det.

Åbenheden over for omverden er helt afgørende for, at man kan komme til at trives med sin demenssygdom. Og det er afgørende for om det sociale netværk kan hjælpe og støtte op. Selv om der er sket en stor udvikling de seneste 10 år på demensområdet med meget mere fokus i medierne, offentlige kampagner, demensvenner, flere kommunale initiativer og moderne teknologi som for eksempel MoreMemos demenskalender, er der stadig meget fortielse og tabu forbundet med at have en demenssygdom. Og tabuer bunder ofte i uvidenhed, så tal om jeres situation, det er på ingen måde flovt – det er et livsvilkår.

Det sociale er det vigtigste!

Som rask partner eller ægtefælle kan man også få dårlig samvittighed, fordi man er i en position, hvor det kan være svært altid at være der for ens syge ægtefælle. Der er en stor risiko for, at man selv og ens ægtefælle kan blive socialt isoleret på grund af demens.

Derfor er det vigtigt, at man ikke isolerer sig, men stadig er med i de vanlige fællesskaber, da det har en afgørende betydning for ens livskvalitet. Vi mennesker er sociale væsner. Langt de fleste af os trives bedst, hvis vi er en del af meningsfulde fællesskaber. Det kan være familien som fællesskab, kollegaer på arbejdet eller venner, man har kendt i mange år. Det kan være folk, man dyrker motion eller spiller kort sammen med. Bogklubben hvor man taler om bøger eller biograf- og teatergruppen. Det er alt sammen aktiviteter, der er båret af, at man er en del af et socialt fællesskab. En del af en gruppe, hvor man føler sig normal. Udfordringen for mange med demens er, at de fællesskaber, de tidligere var en del af, ofte forsvinder. Sygdommen gør, at det bliver sværere at deltage, ens formåen har ændret sig, og man har ofte behov for støtte til at være med. Men de fleste ønsker fortsat at være en del af et fællesskab. Måske har man endnu mere brug for det, fordi man har brug for at gøre noget sammen med andre, som man kan dele sine tanker, følelser og bekymringer med.

Så del dit liv, dine oplevelser og din sygdom med omgangskredsen. Deltag i demensarrangementer og aktivitetscentre og del adgangen til din demenskalender, sådan at dit netværk, din familien og dine venner kan hjælpe. Del dine erfaringer med andre – du vil opdage at de også gerne vil dele med dig.

 

 

Læs anmeldelser! Hvad har andre pårørende sagt? Tjek eksempelvis Trustpilot.