Viden om demens

Hvad er demens?

Frem for alt er det en folkesygdom. Det er desværre et faktum. Demens er en fælles betegnelse for mere end 200 forskellige sygdomme der kan medføre demens. Den mest udbredte er Alzheimers.

I Danmark lever 70-85.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom.
1.500 personer under 65 år har en demenssygdom.
Hvert år er der ca. 8.000 nye tilfælde af demens i Danmark.
I 2040 forventes antallet af demente over 60 år at vokse til ca 138.000.
400.000 personer i Danmark lever i dag med en dement i familien.
Kun ca. 50 % af alle demente får stillet en demensdiagnose.
Pårørende til hjemmeboende demente bruger i gennemsnit 5-7 timer om dagen til pleje og omsorg.
De totale omkostninger ved demens i Danmark andrager mere end 20 milliarder kr. om året.
Demens er den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.

Kilder: National Videncenter for Demens (Rigshospitalet); Demensskolen – Gentofte kommune.

Demens påvirker med tiden mange funktioner; Hukommelse, sprog, frontale funktioner, praktiske færdigheder og sanseindtryk.

Tegn på demens

I Danmark er det hvert år ca. 8.000 mennesker, der får en demenssygdom.

Der er nogle typiske advarselstegn på demens, men de samme tegn er også karakteristiske ved andre sygdomme. Det være sig for eksempel; ubehandlet depression, stress eller B12-vitaminmangel.

Hvis du genkender flere af nedenstående symptomerne, anbefaler Alzheimerforeningen, at du kontakter din læge. Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, og at en eventuel korrekt behandling sættes i gang så hurtigt som muligt.

Svækket hukommelse

Det er helt normalt at glemme en aftale eller en besked for så senere at komme i tanke om det.
Det er derimod ikke normalt at glemme, hvor man er på vej hen eller hvem, man lige har talt med.

De daglige rutiner driller

Det er normalt at glemme at lukke køleskabsdøren.
Det er derimod ikke normalt at slukke for køleskabet.

Sproget driller og tungen slår knuder

Det er helt normalt ikke lige at kunne komme i tanke om et bestemt ord.
Det er derimod ikke normalt at erstatte ordet, med et andet, der ikke giver mening.

Hvad dag er det og hvor er jeg?

Det er helt normalt at tage fejl af datoen eller ikke lige at kunne finde vej til nye steder.
Det er derimod ikke normalt at bytte rundt på døgnets timer eller at fare vild i et område, man kender.

Dømmekraft

Det er helt normalt at glemme handsker til en kold dag.
Det er derimod ikke normalt at glemme, at det er vinter og tage sommertøj på udendørs.

Abstrakt tankegang

Det er normalt ikke altid at forstå meningen med et ordsprog.
Det er derimod ikke normalt at tage ordsproget helt bogstaveligt.

Hvor er ting henne?

Det er helt normalt at glemme, hvor man har lagt sine nøgler eller briller.
Det er derimod ikke normalt at lægge tasken i køleskabet eller handsker i mikrobølgeovnen

Humørsvingninger og adfærd

Det er normalt at blive ked af det eller at have en dårlig dag.
Det er derimod ikke normalt at have humørsvingninger, der opstår uden grund fra det ene øjeblik til det andet.

Ændringer i personligheden

Det er normalt at vores holdninger og synspunkter ændres gennem livet.
Det er derimod ikke normalt at man hurtigere bliver forvirret, er blevet mistænksom eller vred.

Mangel på initiativ

Det er normalt at man kan have en dag, hvor man har svært ved at komme i gang eller ”tage sig sammen”.
Det er derimod ikke normalt at være konstant passiv og hele tiden have brug for stikord, opmuntring og støtte for at komme i gang.

Kilder: Alzheimersforeningen Danmark

Hvad skal vi gøre?

Sørg for at søge læge, der er hjælp at hente. Der er behov for en korrekt udredning, fordi den rigtige diagnose også er udgangspunkt for den rigtige behandling. Er der for eksempel tale om Alzheimers, så er der en række lægemidler, der kan hjælpe. 25% oplever en forbedring, 50% oplever ingen forandring og 25% får en forværring. Vær opmærksom på at der er bivirkninger ved nogle præparater. Man kan derfor også oplever væsentlige forbedringer, ved at skifte fra et præparat til et andet, så bivirkninger formindskes.

Med en diagnose i hånden, har du også langt bedre muligheder i relation til hjælp, støtte og en række juridiske aspekter.

Pårørende

Det er ikke nemt at være vidne til en sygdom som demens. Det er både psykisk og fysisk hårdt. Det kan være en hjælpe at huske på følgende:

Se Mennesket – husk på det er et menneske der er ramt af en sygdom. Demens er ikke en identitet, det er en sygdom. Et menneske med demens rummer både nye og gamle tanker, har drømme og ønsker om en god og meningsfuld hverdag – ligesom dig selv og alle andre.
NU’et, det er vigtigt – mennesker med demens kan have svært ved at huske, både det der var for lang tid siden, og det der var for et øjeblik siden. Men NU’et er her! Det kan nydes, mærkes og føles. Så som pårørende er det der dit fokus skal være.
Hold kontakten – verdens største menneskelige studie, udført på Harvard University, handle om det lange gode liv. Det er helt entydigt at det opnås ved sociale relationer. Gode menneskelige relationer. Det kan til tider være svært at være sammen med et menneske med demens, men det er ikke uoverkommeligt. Demente og deres pårørende har mange gange en tendens til at isolerer sig og bliver derfor ret ensomme. Det er der absolut ingen grund til. Som pårørende kan du nemt holde kontakten. Der er gode hjælpemidler til demens, Morememo^TM er et god eksempel, og et besøg vil bringe mere glæde end du måske aner – husk at en person med demens ikke selv tager initiativet. Så hold kontakten – insister på det!
Tal om demens – du føler dig måske alene. Det er du ikke! 400.000 alene i Danmark er pårørende til et menneske med demens. Mennesker der er ramt af demens, ved det udmærket godt, så du har ingen grund til at skjule det eller at skamme dig. Du kan hjælpe meget ved blot at være åben. Tal om det. Det kan ikke ses, høres, mærkes, lugtes, men det kan italesættes, så gør det – tal om det
Fokuser på det gode – Fremhæv de ting, som stadig lykkes og alt det som personen har gjort godt gennem livet. En person med demens har både svært at opfatte en besked og svært ved at omsætte beskeden til handling. Personer med demens befinder sig ofte i situationer, de har svært ved at overskue og genkende. De føler sig fortabte og har behov for nænsom hjælp. Du er den raske pårørende, ven eller kollega som kan flytte sig – den demente kan ikke. Så alt det der virker eller har virket – det gode, fokuser på det.
Husk dig selv – som pårørende til et menneske med en demenssygdom, spiller du en vigtig rolle. Som sygdommen skrider frem, er der flere og flere opgaver. Følelsesmæssige og praktiske og det er ikke altid lige let. Der er risiko for at få stress, blive deprimerede eller selv brænde ud. Og gør du det, så er I to syge. Så husk dig selv – du er også vigtig!

Rigtig gode råd

Nogle typer af lægemidler, kan give generende bivirkninger; kvalme, søvnbesvær, inkontinens etc. Vær derfor opmærksom på, at der er forskellige præparater. Ved skift fra et præparat til et andet, kan bivirkninger nogle gange formindskes og en egentlig forbedring kan måske opnås.
Anskaf en gæstebog. En bog hvori pårørende, personale, gæster o.s.v. kan skrive i når de har været på besøg, hvis der mangler noget i hjemmet, eller lignende. Så en form for dagbog, som primært føres af pårørende. Det er langt fra sikkert at mennesket med demens selv skriver i den, eller for den sags skyld læser i den. Men en ”demens gæstebog / dagbog”, kan være en stor hjælp for omgivelserne til at følge med i hverdagen. Og en stor hjælp til at holde en rød tråd for alle.

Gode links

Det kan være svært at klare alting selv, men mange har prøvet det før dig. Faktisk er der mere end 400.000 i samme situation. Rigtig mange deler deres gode råd og livet med demens tæt på. Du kan gøre det samme. Del dine gode råd her facebook.com/demensernogetvitalerom

Du finder meget god viden og rådgivning hos Alzheimersforeningen i Danmark